Værd at vide om Residencial Atalata og omegn

Nedenstående informationer kan forhåbentlig hjælpe jer under et eventuelt ophold i Residencial Atalaya.

Jeres ferieadresse vil være
Residencial Atalaya
Calle Cerro Cotobro ED Atalaya 328
Almunecar
Granada (18690)

Generelt om urbanisationen
Bygningen af Residencial Atalaya er påbegyndt i 1985 og afsluttet i 1987. Boligerne er for 1/3 dels vedkommende ejet af danskere, yderligere 1/3 del er ejet af englændere, mens resten er  ejet af andre nationaliteter. Der er en velfungerende bestyrelse, som sørger for en fornuftig vedligeholdelse. Nær porten til urbanisationen bor portner og altmuligmand Manolo, som sørger for vedligeholdelse af udendørsarealerne - herunder pool og tennisbane.

Ordensregler for urbanisationen
Generelt lægges der op til, at der er ro mellem kl. 22.00 og kl. 09.00 og igen en form for siesta mellem kl. 15.00 og 17.00.

Åbningstider for pool-området
Dagligt 09.00 til 21.00.

Åbningstider for tennisbanen
Dagligt 09.00 til 22.00 (husk at reservere tid, hvis I vil være sikre på spilletid - der er to ketsjere i lejligheden).

Parkering i urbanisationen
Der er ikke fast tilknyttede parkeringspladser til den enkelte lejlighed. Der parkeres, hvor der er ledigt.

Indkøb
Når I kommer kørende fra lufthavnen i Malaga, kan vi anbefale at gøre et stop langs motorvejen hos indkøbscentret Eroski (ligger ved 271 km-stenen mod Motril). Husk at medbringe pas i indkøbscentret, hvis I ønsker at betale med kreditkort. I Almuñecar er Supermercadona et godt bud (mod stranden bag LIDL og DIA, som er andre indkøbsmuligheder). Disse ligger tæt på markedspladsen, som er et godt sted at parkere. I efteråret 2012 er der åbnet en ny udgave af Mercadona bag det terracotta farvede hotel på stranden.ved San Cristobal. Adressen er : Avenida Mar Del Plata C /Rio GU. Det er stort og med fin parkering i kælderen. Medbring din parkerings billet ved betaling af indkøb, og du får parkering gratis. Parkeringspladser i kælderen er særdeles rummelige. Der er også en mindre dagligvarebutik ved Marina Del Este. Ved sen ankomst kan I evt. anvende døgnkiosk ved tankstation ved motorvejsafkørsel 292 (Nerja/Frigiliana). Her er der åbent daglig fra kl. 07.00 - 23.00. Efter kl. 23.00 kan man fra en luge stadig få varer udleveret.

Dansk byggeprojekt
På bjerget bag lejligheden - set fra terrassen til højre - har det nu hedengangne danske selskab KEOPS startet byggeri af luksuslejligheder. Dette projekt er gået istå grundet manglende tilladelser. Et nyt projekt er under opstart og vil sandsynligvis indbefatte nedrivning af det eksisterende projekt og byggeri af nye luksuslejligheder samt et 7-stjernet hotelbyggeri (Spaniens første). Projektet forventes at starte juni 2013 og at være afsluttet ved udgangen af 2014 med fase 1 (hotel + ca. 50 boliger). Byggeriet forventes at have den sidegevinst at der bygges 2-3 restauranter på stranden - og at Almunecar og Marina Del Este forventes at forbindes med en promenade. Iøvrigt har en prominent person som Bruce Willis købt hus på Punta De La Mona (se huset med det blå tag på pynten bag Marina Del Este.

Trådløst Internet/Wifi
På Marina Del Este kan du finde et wifi hotspot på et par af restauranterne.