Sådan kommer I hertil

Mange flyselskaber har rejser til Malaga, så muligheden for at finde en passende rejse til en fornuftig pris er næsten altid til stede. Når I er landet i Malaga, er det muligt at leje en bil i lufthavnen. Dette kan i de fleste tilfælde også gøres i forbindelse med flyreservationen, men igen er det en god idé at undersøge priserne.

Når I kommer ud af ankomsthallen, drejer I til højre ned i kælderen, hvor der er en række biludlejningsfirmaer.

Udlejningsbilerne er parkeret lige uden for lufthavnen.

Kørselsvejledning
Kør til venstre, når I kommer ud af parkeringskælderen. Efter ca. en halv km kommer I til en rundkørsel. Her fortsætter I lige over og følger skiltningen mod Malaga/Cadiz. Følg venstre vejbane og skiltningen N340 Julian/Malaga.

Efter 3,7 km skal I over i den højre vejbane og følge N340/N331 mod Motril/Antequera. Kør derefter lige ud af motorvejen og følg skiltene mod Almeria (E15/N340). Havet skal være på jeres højre side. Fortsæt ad motorvejen til afkørslen mod Herradura, hvorefter der fortsættes ad N340 mod Motril/Almeria. Efter 309 km-stenen drejes fra til højre mod Marina del Este. Følg vejen ca. 400 m, hvorefter I kommer til en skulptur - her deler vejen sig, og I skal holde til venstre mod Almeria. Efter ca. 500 meter kommer Residencial Atalaya på jeres højre hånd.

Bruger I GPS er koordinatet på terrassen til lejligheden: N36 44.029' W 003 43.254' !

Porten åbnes med en sort plasticnøgle, som I får udleveret af Joan Hansen og Michael Kolodnicki ved ankomst. Nøglen placeres udfor føler (cityprox) i muren til venstre for porten, hold nøglen trykket ind mod føler til porten starter med at åbne. Lejligheden ligger længst nede i bebyggelsen (nr. 328).